GRATIS LEVERING

10 gode råd til dit t-shirt-design

12 Marts, 2018

10 gode råd til dit t-shirt-design

Vi har oplistet 10 gode råd til dig, der vil kaste dig ud i kunsten at være t-shirt designer - og tilmed tjene på det. Har du et cool design, og følger du nedenstående råd, er du godt på vej mod et t-shirt- design, som andre også synes er fedt.

1. Tag dig tid til at udforske dit design

Lav forskellige skitser til din idé. Gå en tur. Lad være med at låse dig fast på et bestemt design. Giv skitserne mulighed for at udvikle sig. Sov på det og se på det med friske øjne. 

2. Dit design skal være originalt

En original idé er guld værd. Lad dig inspirere - også af andres designs, men undgå at falde i kopi-fælden. Med andre ord skal du have rettighederne i orden.

3. Hvem laver du t-shirts til?

Henvender dit design sig til kvinder eller mænd? Eller begge? Hvem ser du for dig gå rundt med dit t-shirt-design? Af naturlige årsager vil der være forskel på, hvordan t-shirten og dermed også designet tager sig ud på henholdsvis en kvinde- og en mandekrop, og det kan være værd at tage med i overvejelserne.

4. Dit design skal kunne bære t-shirten!

Overvej om dit design skal have en bestemt funktion. Skal det vække opsigt, vække sympati, provokere, indbyde til dialog eller noget helt andet?

5. Detaljer er fede, men hold det simpelt

Et detaljeret design kan være smukt og dragende, og du kan virkelig vise dine tegnefærdigheder frem. På den anden side er nogle af de mest klassiske designs også de mest simple, så overvej om detaljerne gør det bedste for dit design. Hvis ikke, så hold det simpelt.

6. Tænk over dit farvevalg

Overvej om dit design skal farvelægges eller om det skal holdes i sort/hvid. Hvis du vælger farver så overvej, hvordan farverne står i forhold t-shirtens grundfarve? Er grundfarven hvid kan det være svært at se pastelfarver såsom gul, lyseblå og lyserød på længere afstand.

7. Størrelsen på designet

Vær opmærksom på størrelsen af dit design, så motivet passer til t-shirten. Vær opmærksom på, at små detaljer i designet kan risikere at forsvinde eller fremstå udtydelige, hvis det bliver for småt. Det kan forstyrre oplevelsen af designet.

8. Print dit design i faktisk størrelse

Der kan være stor forskel på, hvordan dit design tager sig ud på computerskærmen kontra i printet form. Du kan få en fornemmelse af dit design ved at printe det i sin faktiske størrelse og placere det på en t-shirt.

9. Brug tekniske hjælpemidler

Når man skal benytte designet til tryk, må selve filen som man påtænker at indsende være en såkaldt vektorfil (eks. AI (Adobe Illustrator), EPS eller PDF). Fordelen ved en vektor-fil er, at uanset hvilken størrelse man ønsker at bruge filen I så vil billedet aldrig blive pixeleret eller grumset. Har man ikke mulighed for at lave en vektor-fil, så sørg for at indsende så stort et billede som muligt. 

10. Spørg løs

Spørg dine ærlige venner, hvad de synes om designet og tag imod kritik - positiv som negativ. Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.





Skriv en besked

Kommentarer bliver godkendt, inden de vises på websitet.

Størrelsesguide
Størrelse
½ Bryst Bredde
Længde
X-small - pige
41 cm
63 cm
Small - pige
44 cm
73 cm
Medium - pige
47 cm
75,5 cm
Large - pige
50 cm
77,5 cm
X-large - pige
53 cm 
79,5 cm
XX-large - pige
56 cm
81,5 cm
X-small - unisex
43 cm
60 cm
Small - unisex
48 cm
63 cm
Medium - unisex
50 cm
66 cm
Large - unisex
54 cm
69 cm
X-large - unisex
58 cm
72 cm
XX-large - unisex
62 cm
75 cm
Pigemodel eller unisexmodel? 
Det er vigtigt, at du er opmærksom på om du bestiller en pigemodel eller en unisexmodel. Der er stor forskel i størrelserne, så en str. S i pigemodellen er noget mindre og mere fitted end unisex str. S.

Pigemodellen er mere fitted og har en smule markering af taljen, hvor unisex-modellen er mere loose og derfor passer både mænd samt piger, der godt kan lide et mere oversize look.

Under hvert design står der, hvilken model du kan bestille.